Hans Stempel

Men hvad blev der egentlig af piraterne?

Hør efter i tågen ved kajen, når solen er gået ned.
Der i vinden gemmer sig en kaptajns historie.
Og den er ikke helt, som du tror.
For selv en pirat-kaptajn
havde engang et navn
og var et menneske.

Han hed...

Hans. Stempel.

— Og nøjagtigt som sit navn
Ramte han alt det forkerte.

Jeg hed Hans Stempel
jakken stramt i knap
et ur i venstre lomme
og elskede at have magt

Jeg gik gennem toget
med klippekort og falkeblik
en fejl var altid en fejl
selv hvis den undskyldte lidt

"Billetten. Tak, Frue"
"Regler er regler, unge mand"
"Den her gælder ikke"
Og dybt i mit indre
mærkede jeg glæde og en fryd
hver gang min magt var absolut
Korrekthed var mit ansvar og dyd

Jeg havde papir i stedet for sjæl
og et stempel i min hånd
jeg målte hele verden
Mens jeg mistede mig selv

Hans Stempel
med papir i sin sjæl
sortered' verden
i forkert og korrekt

Hans Stempel
holdt linjerne på plads
for hvis alt fik en rubrik
fandtes kaos ik'

Torsdag: frivillig i jobcenter
Lørdag: genbrugspladsen, alt på sin plads
Plast for sig
papir for sig
mennesker helst i kø

Dem med overskud til højre
dem med undskyldninger; ud
Jeg kaldte det ansvar
jeg kaldte det pli
men sandheden var:
Jeg nød at rette på deres liv

For rod gør verden farlig
og følelser larmer grimt
så jeg satte navne på jer
før I selv fik sagt noget som helst

Hans Stempel
med papir i sin sjæl
sortered' verden
i forkert og korrekt

Hans Stempel
holdt linjerne på plads
for hvis alt fik en rubrik
fandtes kaos ik'

En dag stod jeg på perronen
og vidste ikke hvorfor

Billetten lå i hånden, som altid
men destination havde jeg glemt

Et ansigt gled væk
så et navn
så en samtale
mens folk omkring mig
lod som ingenting og sagde det ikke var slemt

Jeg gik ind i et rum for at hente en tanke
kom ud med angst og frygt
kunne aldrig mere føle mig tryg

Min hjerne begyndte
at smide ting væk
ikke affald - ikke papir
men det der holdte angsten i skak

Små stykker ad gangen
et ord
en aftale
til sidst huskede jeg ikke
Navnet på min mor

Jeg stemplede hårdere
talte højere end nødvendigt
for hvis jeg lød som en dommer
Er jeg måske ikke den første der straffes
Når dommedag kommer

Og når jeg så andre vakle
kogte noget i mig over
for de bar deres sår åbent
— det kunne jeg aldrig

Hans Stempel
med papir i sin sjæl
sortered' verden
i forkert og korrekt

Hans Stempel
blev bange for sit fald
så han trak andre ned
for selv at virke stor
Men blev i stedet kold og ked

Jeg tænkte:
Hvis jeg mister kontrollen
må nogen andre miste noget først

Hvis jeg bliver lille
kalder jeg mig Den Store

Hvis mit hoved bliver tåge
gør jeg min stemme til storm

Hvis jeg ikke kan holde fast i mig selv
kan jeg i det mindste
holde jer nede, ved at være størst

Hans Stempel
med papir i sin sjæl
blev til Kaptajn Den Store
på et skib uden følelsen af hjem

Hans Stempel
forsvandt ikke helt
han gemte sig bag brølet
bag regler, hån og skam

Jeg troede
man vokser
ved at gøre andre små

Jeg troede
at hvis jeg dømte først
kunne ingen se
hvor bange jeg var
for selv at gå i stå

Det var aldrig styrke

Det var frygt

Nu skylder jeg vist
en undskyldning
til dem jeg har undertrykt