Til Verdens Ende

Nå, mine venner
Så nåede vi hjem
Det er tid til at sænke storsejlet
gi’ hinanden en krammer
og komme på land igen.

Der er ting der skal opleves
Mennesker der skal mødes
grin der skal grines
og danse der skal danses

For husk min ven
Selvom man er kronisk syg
Så er der stadig et liv der skal leves
og ikke i foster-stilling på køkkengulvet

Nej!, for vi presser hver en dråbe ud af livets citron
Os der kæmper på trods

Og selvom vi har fået en snubleklods her i livet
Så er det ikke givet
Hvordan dit liv bliver bare fordi du har en diagnose

Så lav noget støj med dit liv
Stik næsen frem
og husk du også er noget værd

Dit liv handler ikke om hvordan andre behandler dig
men hvordan du vælger overfor dem at være

Det er altid mørkest lige før daggry
og når du hører solsortens sang
Så ved du mørket er på vej væk
Solens lys er tilbage og dagen er på vej i gang

Skab overskud for dig selv, ved at tale andre op, i stedet for ned
Bevæg dig så meget du kan og vigtigst af alt...

Husk min ven
Dans lige så frit som en lækker Lemur
Kronisk sygdom kan føles som et bur
Men min kære ven, stol på verden kan rumme dig
Gem dig ikke væk, vær fræk, flabet og kæk

Smid buret væk

Jeg tror på dig min ven!

Pas på dig selv
Pas på andre

Bliver du ensom med din sygdom igen
Så husk på fest-i-hvalen min ven
Du kan altid tage en ekstra tur med den

Til vi ses igen.....

Vær stolt af dig selv, du gør det godt
Du er på alle måder; kæk, fræk, flabet og flot!!

Jeg sejler gerne til verdens ende
For at danse med dig igen!