Solsortens Sang

Et sted udenfor byen ligger der en gruppe venner og sover
Ganske uvidende om at de er ved at komme for sent til dagens vigtigste aftale.
Det ved solsorten, til gengæld godt.

Når natten tier stille, og mørket går på held,
En melodi fra grenens top, en stemme så velkendt.
Solsorten synger solen op, dens sang er fyldt med håb,
Bærer lyset frem i øst, bryder de fine skyer på himlen blå

Solsort, solsort, syng igen,
Morgenlyset gør natten svag.
Solsort, solsort, himlens ven,
Bærer lyset dag for dag.

En dråbe dug på bladets spids, et vindpust får en mark-mus til at trille
Solsorten fløjter til dens kære, og verden virker uendelig stille.
Men fra haven, marken og skovens kant
Den kalder på os alle, det er ganske sandt
Livets sang bryder nattens evig tunge stilhed
og i solens første stråler, giver solsorten besked

Det er tid til at stå op, op og igang
Ryst den trætte krop, lyt til solsortens sang

Solsort, solsort, syng igen,
Morgenlyset gør natten svag.
Solsort, solsort, himlens ven,
Bærer lyset dag for dag.

Når vinteren kommer, og stilhed falder på,
Selv da kan vi huske, din sang vil ej forgå.
I hjertets dybe mørke, lyder tonen blid og ren,
Solsorten synger solen op igen og igen.

Solsort, solsort, vores ven,
Lys og liv går hånd i hånd.
Solsort, solsort, syng igen,
Med lys, liv og håb bekæmper vi
Sygdommens bånd

Godmorgen min ven
Det er tid til at åbne øjnene igen

Åååh Nej, Hvalen, med halen!
Den sejler uden os

op op op, det er godt
op og hop, I klarer det flot
Hvis vi skynder os
Så når vi det nok

Og så tog de af sted.

ned mod havnen
ned til hvalen, med kærlighed i halen