Cover til Når Verden Ændrer Dig

Lyt · Læs · Del

Når Verden Ændrer Dig

Fra Fest i Hvalen · 5:23 · Dansk

Del linket. Så kan andre høre hele sangen her.

mmmmmmm dabadi dabadaa
Hva' så lille stump, gik det godt hos lægen?

Hej Gunnar, ja, det var ok, fortæl en historie, vil du ikke nok?

En historie siger du?
Nej du kan få en sand fortælling om hvorfor du hører stemmer når vinden blæser, nede ved havnen.

For ...
Her ved molen, på havnen uden for byen
begynder vores fabel.

“fedt, er der så krudt og kugler, slåskampe og store krige - og en træhest?!”

nej…. nej
Det her er ikke en historie om brag og bang
Ikke med krige og trukne sværd.
Ikke med en konge, med kun et øje, og en hel hær
heller ikke til hest.

Men om mennesker
der prøver at gøre livet til en fest
På trods af at kroppen ikke orker
at klare det, den kunne
da den var bedst

Om hvordan nogle af de værste krige
slet ikke udkæmpes med bomber og gevær
Men med ord og ødelæggelse af selvværd

når verden ændrer dig
og man ikke kan kende sig
i spejlet på væggen der

I vores fabel-verden her
sker der noget sært.

Når nogen bliver kronisk syg
kan kroppen langsomt skifte form.

Nogle får hale, horn eller vinger.
De kan risikere vrede og skarpe tænder
Nogle får våde snuder, andre får pels
Men indeni er de stadig sig selv.

Det er ikke en straf.
Det er ikke fordi de har gjort noget forkert.
Det er bare sådan fablernes verden funger'

Når man er kronisk syg
kan man hurtigt blive
Som et gammelt glemt kæledyr,
der kun på grund af nostalgi
Stadig holdes liv i.

I byen går de hurtigt frem
med kaf’ I æ’ kop og travle ben
Andre har ondt hvor ingen ser
Nogen smiler skævt,
og nogen føler de fylder for meget.

En hånd kan ryste ved et glas
en fod kan glemme hvor den stod
Mange taler hen over én
så man mister alt sit mod

Men hør nu her.

Man bliver ikke ubrugelig
bare fordi livet bliver svært.

Du kan stadig være dig
Det er egentlig ret sejt

Det er ikke en straf
og ikke nogens skyld
at kroppen kan forandre sig
Det er bare sådan det er
Det er ik', fordi du er sær

Derfor siger vi det lige
tydeligt og klart
Før festen går i gang.
Før hvalen synger sin sang
Før lyset tændes på scenen.
Før rytmen når helt ned i benene

Det vigtigste du skal tage med herfra
Er rytmen, bevægelsen i kroppen
Forståelsen af, at det er dig, der er boss i dit liv
Du er ikke alene, du er ikke den eneste
Du er en af os, vi kæmper sammen på trods
Om at presse alt det gode ud af livets citron

Er du syg, kronisk eller ej; Hold fast
Det skal nok bli’ bedre
Giv aldrig op
Du er helt vildt sej!
kæk, flabet og flot

Når verden ændrer dig
og andre glemmer dit navn
Sid ikke alene i smerte og savn

Du er ikke død endnu
Du kan så meget andet
Der er lys ude ved vandet
Hør, der er musik fra havnen, du

Når stormen ændrer dig
og gør dig sårbar i andres blik
så husk din indre stemme
for den synger stadig din musik

Nogle bliver til ræve
med ild i hjertet og torden i talen
nogen får våde snuder,
og frem kommer halen

De fleste finder vej til havnen; ned til molen
de ser et lys på vandet, som ikke er solen

Vinden hvisker til dem, sagte og kær
Du er velkommen her

Og ja; Der er også nogle stykker der kommer for sent.
de der ser skibet sejle ud over vandet.
Fordi de havde travlt med alt muligt andet

Men lige nu og her, fokuserer vi på dem der finder vej

Ned mod vandet
ned mod sangen
ned hvor nogen kalder dit navn

En stol er ikke et nederlag
en stok er ikke et punktum
en forandret krop, kan vælte hele din verden
Uden du har noget at skulle have sagt
Men en skavank betyder ikke farvel og tak

Når verden ændrer dig
så hold fast i dem
der stadig bruger dit navn
Så ofte som de brugte det før
Dem der ikke hænger fast i savn
men at skabe nye minder med dig tør
Trods pels og tænder, et ændret blik
og de dage, du kun kommer igennem
med ekstra hjælp og overlevelses taktik

For så vil du se der lys ude på vandet
Og du vil høre musikken kalde

Du er stadig dig
du er stadig sej
og hvis du skulle glemme det
så kommer vi og synger det højt for dig

Nu skal de rødder vist til at skynde sig lidt, hvis de vil med....

Sangtekst

Send musikken videre

Del Fejlbar

Sprog

Dansk
English Udgivelser kommer senere

Her ligger de danske album. De engelske kommer til, når de er klar.

Fejlbar

Kronisk Syg, Humørkaptajnerne
og Valentino & Valentina.