Elsk Mig For Helvede

Rækker ud igen, luften er kold og knitrer
Som timerne før et tordenvejr, hvor alting sitrer
Ordene vælter ud af mit hovede, bliver kun til vrede og mumlen
Kan ikke formulere mig, luften fyldes af elektricitet og rumlen
Som at se sin egen reflektion, i skårene fra et ødelagt spejl
Aner ikke hvorfor det gik i stykker
Alt er noget rod, i hvert tilfælde ikke min fejl
Kanterne er skarpe, kræver forsigtighed, ellers trækker de blod
Kærligheden er sprunget læk
Forsvundet ud af døren, da jeg kiggede væk

Det hele eksploderer i et uvejr, som selv Tordenguden ville kalde ekstra-ordinært, svært og sært
Sådan er det hver gang, det er som om jeg aldrig får det lært

Vil for helvede bare elskes – Tydeligt og klart
Så min trætte hjerne, kan mærke noget rart
Og jeg prøver, men falder
Jeg råber, men samtalen forstummer
Aldrig nok for nogen, altid for meget for alle
Mister mig selv i rum, hvor ingen lytter
Elsk mig for helvede - så jeg kan forstå det

Vågner alene, der er stille nu - efter alt det jeg troede vi var
Et nyt liv, hvem er jeg, hvis jeg ikke er en del af et par
Ensomheden føles som et åbent sår, var aldrig rigtig helt parat
Forstår det egentlig godt, at se en gå til grunde i sygdom, er hårdt
Flugt kan være eneste udvej og, betyder ikke at man er en lort
Må bare finde et nyt spejl og gen-erobre følelsen af rart

Jagter kærlighed igen, uden helt at være klar
Kronisk syg, kan ikke klare mig selv
måske er det egentlig bare et råb om hjælp

Hvordan kan jeg forvente nogen kan elske en som mig
Når jeg selv kigger i spejlet og altid siger:
"Ingen burde elske dig"

Vil for helvede bare elskes – Tydeligt og klart
Så min trætte hjerne, kan mærke noget rart
Og jeg prøver, men drukner
I forventninger ingen kan nå
Aldrig nok for nogen, altid for meget for alle
Spejlene splintrer igen og igen, ingen spørger hvorfor
Elsk mig for helvede - så jeg kan forstå det

“Du er svær og sensitiv" lyder svaret
som om det forklarer alt
Kulde og vrede i rummet, hver gang jeg misforstås
Stilheden lægger sig over fællesskabet
Nemmere at holde sig væk, i stedet for verbale smæk
Blodets bånd strammer, selvtilliden humper
Prøver igen og igen, men ingen lytter og stemmen skrumper
Når de kalder følelserne for “overdrevet”
Mens hjertet står i brand og angsten raser
Ingen hjælper med at finde vand, flygter når de kan
Følelsen af at være andre skyldig, hænger i luften, tydeligt

Kroppen hungrer efter at skrige
Kunne I for fanden ikke bare sige…
Vi elsker dig, uden jeg altid skal tigge om det?
Eller fortælle mig hvordan man gør sig fortjent til at blive set?

Vil for helvede bare elskes – Tydeligt og klart
Så min trætte hjerne, endelig kan mærke noget rart
Og jeg prøver, men falder
Jeg råber, men de forstummer
Aldrig nok for nogen, altid for meget for alle
Forsvinder i rummene, hvor ingen rigtig lytter
Elsk mig for helvede - så jeg kan forstå det

De siger “vi er her”, men blikkene vandrer væk
fortællinger deles, hjertet åbnes op, får luften til at stå stille
smerte ligger tungt i rummet, og stemningen giver efter
ord synker som sten i vandet, og ingen ved hvad de skal
Forsøg på nærhed rammer forkert, lander skævt, misforstås
“Jeg har brug for jer” bliver hørt som “alt brænder — løb”
Vreden mod verden vokser, selvom den smager af skyld
Hverdagen smager som papkassefyld

Længslen efter varme er aldrig glemt
men håbet om ægte kærlighed er gemt
væk på den nederste hylde længst væk i sjælen

Ville for helvede bare elskes – Tydeligt og klart
Så min trætte hjerne, endelig kan mærke noget rart
Jeg prøvede, men væltede
Hænderne ryster nu, stemmen hakker
Følelsen af at være et mislykket eksperiment rammer
Aldrig nok for nogen, altid for meget for alle

jeg vil jo bare elskes…
Men ekkoet svarer: “du gør alting forkert”

Elsk mig for helvede - så jeg kan forstå det